Tænk dig om, hvis du skal låne

Et kvik lån må ikke være en panikbeslutning, der tages på splitsekund, fordi du vil gøre et impulskøb. At optage et lån er en stor beslutning, og det er vigtigt, at du som låntager sætter dig rigtig godt ind i forholdende omkring lånet, så du ikke pludselig står med en masse ubehagelige overraskelser, når du skal begynde at betale tilbage på dit lån.

 

Netop dette er en af grundene til, at folketinget har indført en obligatorisk tænkepause på kviklån, der betyder, at alle der søger et kviklån ved lov har en tænkepause på 48 timer. Det betyder, at du som låntager får en mulighed for at tænke dig om en ekstra gang, samt har tid til bedre at undersøge andre muligheder for finansiering, inden lånet træder i kraft.

 

En mulighed for lidt ekstra, hvis du står og mangler

 

Med det sagt så kan et kviklån nogle gange være en nødvendig udvej, hvis du står overfor en udgift, dine normale indtægter ikke kan klare i en enkelt ombæring. Det kan være, at den bil, du er afhængig af for at komme til og fra arbejde, pludselig en dag får motorkvaler, så du må en tur på værksted. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, men ikke desto mindre en nødvendighed for, at du kan fortsætte din dagligdag.

 

Du må ikke låne med hovedet under armen, men i situationer som ovenstående, kan du blive nødt til at undersøge dine muligheder for at få lidt ekstra, hvis din månedlige indtægt viser sig at være for lille. Du skal bare huske at sætte dig godt ind i lånet og dets konsekvenser,  inden du låner. Men gør du det, kan det være en god mulighed for at anskaffe de midler, du lige står og mangler.